Søg
0

Køkkensælger

Vi søger en frisk sælger til vores køkkenafdeling. Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Du skal være med til at servicere og rådgive private, såvel som professionelle kunder, og give dem lyst til at komme igen.

Stillingen
Du skal stå for salg og servicering til afdelingens kunder.
Du skal disponere over varerne inden for dit område, herunder sortimentssammensætning og trimning i overensstemmelse med kædens koncept.

Den vi søger
Har lyst til at sælge og se resultater. Har erfaring med salg fra tidligere jobs og har kendskab til produkterne i en køkkenbutik/pejsecenter. Har erfaring med køkkener, bad, garderobe, fliser og trægulve. Sætter en ære i at give vore kunder den bedste betjening, så vi til stadighed fastholder og udbygger vores kundekreds. Du er serviceminded og ikke bange for en hverdag, hvor det går stærkt. Har ordenssans.

Vi tilbyder
Et spændende og afvekslende job i et positivt og uformelt arbejdsmiljø. Dygtige og erfarne kollegaer, der altid er klar til at give dig opbakning. En løn, der står i forhold til dine kvalifikationer, samt pensions- og sundhedsordning.

Tiltrædelse: Hurtigst muligt

Er du interesseret og vil vide mere om jobbet, så kontakt Carsten Andersen på telefon 22681622.

Send din ansøgning og dit CV samt relevante bilag pr. mail til csa@tgk.dk hurtigst muligt og senest den 31.03.2018 – samtaler afholdes løbende.

Trægården Kås A/S, der ligger i Kås i Nordjylland og ejes af Carsten S. Andersen, vi beskæftiger ca. 20 medarbejdere fordelt på trælast og byggemarked. Trægården Kås A/S er medlem af den landsdækkende byggemarkedskæde XL-BYG.  www.xl-byg.dk
Ansøgningsfrist:
30.04.2018
Kontaktperson:
Carsten Andersen
Område:
Nordjylland
Kontaktperson tlf:
22681622